Hvem ejer rørledningerne under Højene?
Af Anne Vinter (ingeniør) & Ulrik Grønborg (jurist), april 2015
Nogle af rørene under ”Højene” er kommunale – andre er private, dvs. tilhører enten den enkelte grundejer eller grundejerne i fællesskab. Sondringen har ingen betydning i det daglige – men når der en dag skal ske reparation/sanering af rørledningerne, får det betydning, hvem der ejer hvad.
I deklarationen fra 1967, står der:
10. Ledningsanlæg
Parcelejerne er pligtige til at tåle, at nødvendige ledninger til kloak, vand, elektricitet, fjernvarme, telefon m.v. uden vederlag føres gennem parcellerne mod retablering.
Parcelejerne sørger selv for ren- og vedligeholdelse af detailledninger.
Fælles ledninger ren- og vedligeholdes i fællesskab, og parcelejerne skal give adgang til opgravning af de fælles anlæg såvel som de gennem grunden gående ledninger, der forsynes andre, og det i et omfang, der der nødvendigt af hensyn til ren- og vedligeholdelse, dog således, at retablering finder sted efter opgravning.
Opstår der tvist mellem parcelejerne om udgifternes fordeling, afgøres spørgsmålet bindende af kommuneingeniøren i Vejlby-Risskov kommune.
Hvilke typer rør ligger under Højene – og hvad bruges de til?
Der er tre typer rør under Højene:
- Spildevandsledninger til kloakvand
- Regnvandsledninger til regnvand
- Drænledninger til dræning af jorden for overfladevand og grundvand.
Hvor er grænsen mellem på den ene side fælles rør og på den anden side rørføring/stikledninger, som den enkelte husejer selv hæfter for?
Spildevandsledninger og regnvandsledninger har en privat del og en fælles del. Den fælles del kan være privat – for hele grundejerforeningen – eller offentlig.
Den private del hedder en stikledning. Den går fra det enkelte hus ud til ledningen i vejen. Den leder kun vand fra et enkelt hus. Stikledninger ind til det enkelte hus hæfter den enkelte husejer altid for.
Mere specifikt er vi hver især ansvarlige for det stykke rørledning, der ligger fra vores hus ud til matrikelskel, dvs. hele vejen fra toilettet/nedløbsrør til regnvand og ud til vejen. Under p-pladsen er rørledningen således også privat.
Drænledninger er ejet af den grundejer, hvis grund, drænledningen ligger under. I praksis vil det formodentlig være grundejerforeningen for så vidt angår de ledninger der løber under de grønne fællesarealer. Her ville en langsigtet fælles opsparing – en kloakfond – være anbefalelsesværdig, så alle grundejere bidrager.
Benyttes nogle af rørene af andre end grundejerne på Højene?
Under Højene løber der en stor spildevandsledning, der leder spildevand fra Vejlby Vænge. Det vides ikke, om Højene er tilsluttet denne spildevandsledning. Denne ledning er offentlig.
Hvorfor er der tvivl om ejerskabet til nogle af rørledningerne?
Det er ikke entydigt beskrevet i vores deklaration af 8.3.1967, hvem der ejer hvilke rør, dvs. hvorvidt de enkelte rør er kommunalt ejede eller privat ejede. Emnet omtales i deklarationens § 10, men ikke med særlig stor klarhed, hvorfor svaret – især vedrørende spildevandsledningerne – kan diskuteres. Det har man så også gjort i tidligere grundejerforeningsbestyrelser, dog uden endegyldig konklusion.
Skal man se på, hvad der generelt er udgangspunktet i Danmark, har ombudsmanden en gang vurderet, at de fleste spildevandsledninger er private.
Normalt er regnvandsledninger under veje, ejet af vej-ejeren. Da vi bor på offentlige veje, bør regnvandsledningerne således være offentlige.
Kunne man med fordel starte en fælles kloak-opsparing?
Det vil være en god idé at starte en kloakfond, således at der ligger en økonomisk opsparing til den dag vores kloakrør trænger til renovering. Vi har ingen konkret grund til at tro, at kloakkerne kræver en indsats her og nu, men ønsker at undgå overraskelser på længere sigt omkring betaling af kloaksanering.
Hvem skulle indbetale til en sådan kloakfond?
Alle beboere skulle indbetale solidarisk til den fælles kloakfond, som så til gengæld skulle betale for fremtidig renovering af private kloakrør. Sådanne kloakfonde er velkendte i andre grundejerforeninger. Normalt er det årlige bidrag til en kloakfond i størrelsesordenen 200-300 kr. pr husstand pr. år.
Såfremt man ikke er medlem af kloakfonden, risikerer man selv skulle dække alle omkostninger til renovering af den del af kloaknettet, der ligger ud for egen matrikel – altså mere end stikledningen (der altid er privat). Kommunalbestyrelsen kan gå ind og lave en fordelingsnøgle til fordeling af udgifterne, men ellers er udgangspunktet at man hver især betaler for det der ligger ud for egen matrikel.
Kan en kloakfond etableres, selvom ikke alle grundejere måtte ønske at deltage i opsparingen?
Formentlig ja – grundejerforeningen kan få hjælp fra kommunens medarbejdere vedrørende det juridiske i en kloakfond, herunder medlemskab, bestyrelse etc.