Hvem ejer rørledningerne under Højene?
Hvilke typer rør ligger under Højene – og hvad bruges de til?
Der er tre typer rør under Højene:
- Spildevandsledninger til kloakvand
- Regnvandsledninger til regnvand
- Drænledninger til dræning af jorden for overfladevand og grundvand.
Nogle af rørene under ”Højene” er kommunale – andre er private, dvs. tilhører enten den enkelte grundejer eller grundejerne i fællesskab. Sondringen har ingen betydning i det daglige – men når der en dag skal ske reparation/sanering af rørledningerne, får det betydning, hvem der ejer hvad.
I deklarationen fra 1967, står der: at Fælles ledninger ren- og vedligeholdes i fællesskab,
Men Vejlby-Risskov Sogneråd skrev ikke noget om hvordan. I modsætning til nyere områder med fællesarealer, er der ikke pligtigt medlemskab af en grundejerforening.
Så på den ene side er vi alle ejere; men omvendt er der ikke nogen konkret ejer – ikke nogen “juridisk person”.
Benyttes nogle af rørene af andre end grundejerne på Højene?
Under Højene løber der en stor spildevandsledning, der leder spildevand fra Vejlby Vænge (de røde ledninger på kortet). På kortet kan ses, at dele af højenes ledninger er tilsluttet denne ledning.
Tilsvarende er dele af de fælles ledninger tilsluttet hovedledningerne langs Nordlandsvej.
Er der tvivl om ejerskabet til nogle af rørledningerne?
Ifølge kommunen er der ingen tvivl om ejerskabet, jf. linket til kortet.
Skal man se på, hvad der generelt er udgangspunktet i Danmark, har ombudsmanden en gang vurderet, at de fleste spildevandsledninger er private.
Normalt er regnvandsledninger under veje, ejet af vej-ejeren. Da vi bor på offentlige veje, er regnvandsledningerne således være offentlige.
Hvor er grænsen mellem på den ene side fælles rør og på den anden side rørføring/stikledninger, som den enkelte husejer selv hæfter for?
Spildevandsledninger og regnvandsledninger har en privat del og en fælles del. Den fælles del kan være privat – for hele grundejerforeningen – eller offentlig.
Den private del hedder en stikledning. Den går fra det enkelte hus ud til ledningen i vejen/fællesarealet. Den leder kun vand fra et enkelt hus. Stikledninger ind til det enkelte hus hæfter den enkelte husejer altid for.
Mere specifikt er vi hver især ansvarlige for det stykke rørledning, der ligger fra vores hus ud til matrikelskel, dvs. hele vejen fra toilettet/nedløbsrør til regnvand og ud til vejen. Under p-pladsen er rørledningen således også privat.
Drænledninger er ejet af den grundejer, hvis grund, drænledningen ligger under. I praksis vil det formodentlig være grundejerforeningen for så vidt angår de ledninger der løber under de grønne fællesarealer.
Kunne man med fordel starte en fælles kloak-opsparing?
Det vil være en god idé at starte en kloakfond, således at der ligger en økonomisk opsparing til den dag vores kloakrør trænger til renovering. Vi har ingen konkret grund til at tro, at kloakkerne kræver en indsats her og nu, men ønsker at undgå overraskelser på længere sigt omkring betaling af kloaksanering. De første huse er bygget i 1968 og normallevetiden for cementrør er 50 år.
Hvem skulle indbetale til en sådan kloakfond?
Alle beboere skulle indbetale solidarisk til den fælles kloakfond, som så til gengæld skulle betale for fremtidig renovering af de fælles rør. Sådanne kloakfonde er velkendte i andre grundejerforeninger. Normalt er det årlige bidrag til en kloakfond i størrelsesordenen 200-300 kr. pr husstand pr. år.
Såfremt man ikke er medlem af kloakfonden, risikerer man selv skulle dække alle omkostninger til renovering af den del af kloaknettet, der ligger ud for egen matrikel – altså mere end stikledningen (der altid er privat). Kommunalbestyrelsen kan gå ind og lave en fordelingsnøgle til fordeling af udgifterne, men ellers er udgangspunktet at man hver især betaler for det der ligger ud for egen matrikel.
Kan en kloakfond etableres, selvom ikke alle grundejere måtte ønske at deltage i opsparingen?
Formentlig ja.