Hvem ejer rørledningerne under Højene?
Hvilke typer rør ligger under Højene – og hvad bruges de til?
Der er tre typer rør under Højene:
- Spildevandsledninger til kloakvand
- Regnvandsledninger til regnvand
- Drænledninger til dræning af jorden for overfladevand og grundvand.
Nogle af rørene under ”Højene” er kommunale – andre er private, dvs. tilhører enten den enkelte grundejer eller grundejerne i fællesskab. Sondringen har ingen betydning i det daglige – men når der en dag skal ske reparation/sanering af rørledningerne, får det betydning, hvem der ejer hvad.
I deklarationen fra 1967, står der: at Fælles ledninger ren- og vedligeholdes i fællesskab,
Men Vejlby-Risskov Sogneråd skrev ikke noget om hvordan. I modsætning til nyere områder med fællesarealer, er der ikke pligtigt medlemskab af en grundejerforening.
Så på den ene side er vi alle ejere; men omvendt er der ikke nogen konkret ejer – ikke nogen “juridisk person”.
Benyttes nogle af rørene af andre end grundejerne på Højene?
Under Højene løber der en stor kommunal spildevandsledning, der leder spildevand fra Vejlby Vænge (de røde ledninger på kortet). På kortet kan ses, at dele af højenes ledninger er tilsluttet denne ledning.
Tilsvarende er dele af de fælles ledninger tilsluttet hovedledningerne langs Nordlandsvej.
Er der tvivl om ejerskabet til nogle af rørledningerne?
Parken blev udstykket i 1967 og hovedsageligt bebygget i perioden 1967-1978. De enkelte blokke – eller to blokke ad gangen blev solgt til et byggefirma. Skøderne vedr. salg af de enkelte blokke indeholder alle en passus om, at køber (dvs. byggefirmaet) selv skulle afholde udgifter til de hovedkloak- og regnvandsledninger, der fører fra det købte areal. M.a.o. bidrag til fælles ledninger var en del af byggeomkostningerne. Det var ikke kommunens ansvar.
Ifølge kommunen er der derfor ingen tvivl om ejerskabet, jf. linket til kortet.
Skal man se på, hvad der generelt er udgangspunktet i Danmark, har ombudsmanden en gang vurderet, at de fleste spildevandsledninger er private.
Normalt er regnvandsledninger under veje, ejet af vej-ejeren. Da vi bor på offentlige veje, er regnvandsledningerne således offentlige.
Hvor er grænsen mellem på den ene side fælles rør og på den anden side rørføring/stikledninger, som den enkelte husejer selv hæfter for?
Spildevandsledninger og regnvandsledninger har en privat del og en fælles del. Den fælles del kan være privat – for hele grundejerforeningen – eller offentlig.
Den offentlige del løber for ulige numre i fortovet på nordsiden af huset. For lige numre løber den offentlige del i fællesarealet nord for den private del af grunden.
Den private del hedder en stikledning. Den går fra det enkelte hus ud til ledningen i vejen/fællesarealet. Den leder kun vand fra et enkelt hus. Stikledninger ind til det enkelte hus hæfter den enkelte husejer altid for.
Mere specifikt er vi hver især ansvarlige for det stykke rørledning, der ligger fra vores hus ud til matrikelskel, dvs. hele vejen fra toilettet/nedløbsrør til regnvand og ud til vejen (for ulige numre) hhv. ud til skel op mod fællesarealet (for lige numre). Under p-pladsen er rørledningen således også privat.
Drænledninger er ejet af den grundejer, hvis grund, drænledningen ligger under. Aarhus Kommune har bestemt, at drænering – med rør eller grøfter kan foretages over grøntbidraget. Læs nærmere her.
Kunne man med fordel starte en fælles kloak-opsparing?
På generalforsamlingen i 2025 blev det besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal fremlægge et forslag til generalforsamlingen i 2026.
Det vil være en god idé at starte en kloakfond, således at der ligger en økonomisk opsparing til den dag vores kloakrør trænger til renovering. De første rør er lagt i 1967 og normallevetiden for cementrør er 50 år.