Deklarationen fra 1967 siger bl.a. i punkt 1

Ren- og vedligeholdelse af fællesarealerne foretages af kommunen på grundejernes vegne, og således at udgifterne hertil fordeles ligeligt efter antallet af rækkehuse.

Begrebet “vedligehold” er ikke defineret i deklarationen af 1967. Aarhus Kommune har fortsat ansvaret for ren- og vedligehold og dermed også ansvaret for hvad det indebærer.

I Aftalen med kommunen er ren- og vedligehold specificeret i overensstemmelse med Teknik- og Miljøs definition af begrebet som det anvendes på alle kommunens 134 parker: Dette omfatter udgifter til almindelig vedligeholdelse af de grønne arealer, plantning af nye træer/buske/blomster samt fornyelse/forbedringer af de fælles, grønne arealer. Ren- og vedligeholdelse omfatter også dræning af de fælles områder.

Dræning er, jf. kommunens definition, alle former for vandafledning via drænrør eller drængrøfter.

Imidlertid tillader Aarhus Vand ikke, at regnvand fra drænrør eller drængrøfter ledes i det offentlige ledningsnet, så vandet skal holdes på egen grund; Lokal Afledning af Regnvand

Som det fremgår nedenfor, er vandafledning en del af vedligeholdelsen af de fælles områder, så alle 253 grundejere skal i fællesskab være med til at betale for drænering og vandafledning. Og vi skal måske også – i fællesskab – være med til at betale erstatning, såfremt et hus får en vandskade, der ikke er dækket af husets forsikring. (“måske” fordi der ikke en klar retspraksis)

opret ny bruger

Udfyld formularen