Om grundejerforeninger efter 1977.
Siden 1977 har enhver kommune skullet lave lokalplaner og der har været lovkrav om tvungent medlemskab af grundejerforeninger.
Det foregår ved, at kommunen tinglyser en grundejerforenings vedtægter og overdrager fællesarealer og evt. veje til grundejerforeningen forud for salg af grundene, hvorefter der er lyst pligt til medlemskab. Det betyder at køber kender betingelserne og det giver færre problemer i forhold til ejerskab samt pligter og rettigheder over fx drift og vedligeholdelse af fællesarealer, vejvedligehold mv.
Udstykninger før 1977.
Før 1977 var der rundt i landet forskellig praksis m.h.t. grundejerforeninger; men generelt: jo senere udstykning, jo større sandsynlighed for tvungent medlemskab af en grundejerforening.
Fredensbjergparken er udstykket af Vejlby-Risskov kommune i 1965 og der er ikke pligt til medlemskab af en grundejerforening, ejerforening eller lign
Kan vi lave en forening med pligtigt medlemskab?
Grundlovens § 73. stk. 1 sætter grænser for, hvad kommunen – eller andre – kan gøre.
Udfordringen er fuld enighed mellem alle 253 grundejere. 250 er ikke nok.
Samtlige 253 grundejere skal acceptere tinglysning af grundejerforeningens vedtægter, inden en grundejerforening kan overtage fællesarealer, rørledninger etc.
Og samtlige 253 grundejere skal skrive under på, at de vil overdrage deres ideelle andel af fællesarealerne til en grundejerforening.
Forløbet
Lidt forenklet kan man skitsere et forløb som:
- Udkast til vedtægter for en forening med tvunget medlemskab diskuteres og vedtages (formentlig efter flere møder)
- Indsamling af underskrifter – hvor en stor del (50-60-70%?) kommer hurtigt og frivilligt
- Dør til dør overtalelse af resten
- Når vi når over 240 – 95% må man lægge pres på de sidste.
Hvis man når 253 går det formelle i gang:
- Aarhus Kommune aflyser (som påtaleberettiget) den eksisterende deklaration. (det er gratis)
- Tinglysning af vedtægterne i ét hug for samtlige 253 grundejere. (pris i alt ca. 2.000 kr.)
- Kommunen overdrager det formelle ejerskab over fællesarealerne til den nye grundejerforening.
- Den nye grundejerforening etablerer sig og iværksætter det praktiske vedr. bestyrelse, grøntudvalg, kloakudvalg etc.
- Staten opkræver herefter ejendomsskat for fællesarealerne hos de enkelte grundejere. Skønsmæssigt 1.000-1.300 kr. pr ejendom pr. år.
Kan kommunen slette eller ændre deklarationen?
Formelt kan Aarhus Kommune – som påtaleberettiget – slette – eller ændre – deklarationen uden at spørge grundejerne. En sletning vil have den konsekvens, at fællesarealerne ikke er fælles længere, men ejes af Aarhus Kommune, der p.t. er den formelle ejer. Det betyder også, at vi ikke længere har fælles ansvar for rørene etc. I princippet kan kommunen derefter udstykke grundene.
Både ved en sletning og en ændring vil Aarhus Kommune stå overfor 251 sagsanlæg fra grundejere med krav om erstatning. Og den taber kommunen. Så derfor vil det ikke ske.