I slutningen af januar 26 stillede vi følgende konkrete spørgsmål til “kommuneingeniøren i Vejlby-Risskov Kommune”:

Svar er markeret i rødt nedenfor

Blandt parkens grundejere er der uenighed om hvordan udgifterne til vedligehold / reparation af rørene skal fordeles.

Holdning 1 er at alle 253 grundejere hæfter i fællesskab for alle rørledninger.

Holdning 2 er, at beboerne i de blokke, der er knyttet til en bestemt rørledning, hæfter for den specifikke rørledning; men ikke for rør i ”den anden ende” af Fredensbjergparken.

Begge holdninger forstærkes af, at nogle har erklæret, at de kun vil betale i overensstemmelse med den holdning, de selv abonnerer på.

Derfor hare vi brug for en bindende afgørelse fra kommuneingeniøren i Vejlby-Risskov kommune. Med andre ord: når vi skal have en jurist til at lave vedtægter for grundejerforeningens kloakfond, skal vi have et mere konkret udgangspunkt for vedtægterne. Ellers vil vi skulle spørge om bindende afgørelse for hver enkelt regning.

Mere konkret spørger vi:

Konkrete regninger: I efteråret 2025 var der et mindre sammenfald af et af de fælles rør. Regningen på 12.879,69 kr. er betalt af grundejerforeningen. Hvordan kan vi opkræve ikke medlemmer for deres andel (ca. 50 kr.)? Spørgsmålet drejer sig naturligvis ikke om de 50 kr. men om den næste regning, der kan blive meget større.

Oprettelse af en kloakfond.

Lige nu har grundejerforeningen en beskeden kassebeholdning og en udgift på 50-100.000 kr. vil vi ikke være i stand til at betale. Derfor ønsker vi at oprette en kloakfond som en del af grundejerforeningen, men med et særskilt sæt af vedtægter og med et særskilt regnskab.

Med de divergerende holdninger kan vi ikke regne med, at en kloakfond vil få lige så mange medlemmer som grundejerforeningen.

1. Kan vi – med henvisning til punkt 10 – gøre medlemskab af en sådan fond pligtig for de 253 ejendomme?

2. Hvis nej:

• Hvordan kan vi så opkræve bidrag til fælles ren- og vedligehold fra ikke medlemmer? Hvilke juridiske muligheder har vi for at gøre et krav gældende?
• Er forebyggende indsats en del af punkt 10’s ren- og vedligeholdelse? Lidt mere konkret: Vi har fået et overslag på ca. 100.000 kr. for en video inspektion af alle rør og en vedligeholdelsesplan. Kan udgifter til denne inspektion og det anbefalede forebyggende arbejde opkræves hos ikke- medlemmer?
• Hvis en grundejer ikke ønsker at betale; har vi så hjemmel til at sende opkrævningen til inkasso?

Hvad sker der ved et større brud?

Der opstår et brud som koster flere hundrede tusinde kroner at udbedre (i.e. mere end grundejerforeningen har på kontoen).

Hvad vil der ske hvis grundejerforeningen modsætter sig at lægge ud (for at undgå konkurs)?

Svar fra miljøsagsbehandleren i TEKNIK OG MILJØ:

Det umiddelbare svar og vurdering lyder på, at hvis der kommer brud som grundejerforeningen (spildevandslauget) ikke kan/vil fikse, så vil kommunen formentlig reparere det, men regningen vil efterfølgende blive sendt til alle de tilsluttede ejendomme. Det er dog ikke en situation vi har stået i før, så om det vil blive som ovenstående ved jeg ikke, men det er bedste bud.