Mange bygherrer

af Jens Hørlück, 2026

Vejby Risskov Kommune planlagde allerede i begyndelsen af 60’erne hele området, inkl. Vejlby Vænge, Kildehøjen og villakvarteret nord for højene.

Fredensbjergparken blev godkendt i 1966 og udstykket samme år. I samarbejde med Friis og Moltke blev der i 1967 udformet den deklaration, vi alle kender.

Arbejdet blev udbudt, blok for blok, til forskellige bygherrer, som det ses nedenfor. De fleste bygherrer byggede med salg for øje; men nogle blokke blev opført som almennyttige boliger og udlejet indtil boligforeningerne solgte dem i begyndelsen af 00’erne.

I slutningen af 60’erne blev der generelt bygget meget og det var svært at få solgt husene i begyndelsen. Derfor blev flere adskillige huse udlejet i nogle år. Nogle lidt for kreativt, jf. note 1.

Note 1 Som en del af udstykningen var der fra starten planlagt et supermarked og 2-3 mindre forretninger. I tegningerne er der – udover købmand – både vist en frisør, en kiosk og en bager. Det blev kun til en kiosk og en bager. Senere blev kiosken nedlagt. Købmand Olsen åbnede “Nordland Super”. Senere solgte han til købmand Jørgen Schødt, der så i 2018 solgte både Nordland Super og bageriet til Dansk Supermarked. Netto ønskede river den gamle bygning ned og at lave den størst mulige butik, lokalplanen tillod: 1250 kvm. Derfor solgte kommunen i 2018 – tinglyst feb. 2019 – en del af slippen mellem vuggestuen og supermarkedet. Med andre ord: kommunen solgte jord, der ifølge deklarationen tilhørte fællesarealerne, men som var tilskødet kommunen. Da byggeriet begyndte opdagede grundejerforeningen salget og indsendte en klage, som kommunen afviste, fordi matriklen 3eæ var tilskødet kommunen og arealet langs med slippen ikke var udlagt som fællessti, men som privat sti.

Parkeringspladsen foran børnehaven, der var en del af matriklen med børnehaven, blev også solgt til Dansk Supermarked.

Note 2 Blokken blev taget i brug i april 1969 og allerede ved et kommunalt syn i juni 69 konstaterede man at hele blokken blev udlejet som enkeltværelser. Det blev påtalt, men ejerne mente, der var indenfor deklarationen. Sognerådet spurgte Boligministeriet og fik ret i, at det var i strid med deklarationen og med købsaftalen med Vejlby Risskov Kommune. I oktober 1969 blev samtlige 75 beboere opsagt med 1 måneds varsel efter beslutning i Vejlby Risskov Sogneråd.

Note 3 Tømrermester Madsen gik konkurs midt i byggeprocessen. Han nåede at få 4 rækkehuse solgt; men resten var under bygning. Nogle af hans underentreprenører slog sig sammen og købte konkursboet. De næste 4 rækkehuse (83-89) var halvfærdige og blev solgt omkring årsskiftet 70/71. Men resten trak ud. Det var dårlige tider og kommunen måtte udstede adskillige påbud for at få arbejdet i gang, så 91-105 kunne bygges færdige.

Note 4 En entreprenør fik i 1996 tilladelse til at bygge en samlet bebyggelse på 14 lejligheder med fælles vaskeri og tørrerum. Grunden og tilladelsen blev solgt til Boligforeningen af 1983.

Stort set alle beboere på Jættehøjen – og en del andre – klagede til kommunen over at den havde givet dispensationer og at der ikke havde været nabohøring:

1. Beboelsen var ikke i overensstemmelse med deklarationen.
2. Der var ikke afsat 2 parkeringspladser til hver beboelse, som det ellers var kravet i Aarhus.
3. Det var ikke afklaret, hvordan de 14 lejligheder skulle bidrage til fællesudgifterne.

Sagen kørte over lang tid med anker til Boligministeriet. Så gik den i stå, fordi regeringen lavede en pause i nybyggeri af almennyttige boliger.

Pausen blev ophævet i 1999. Kommunen erklærede nu, at 14 boliger ville kræve en lokalplan og det var hverken boligforeningen eller kommunen interesseret i, fordi man forudså mange klager.

Da boligforeningen ikke ville bygge 7 almennyttige lejeboliger i den størrelse, blev projektet solgt til en lokal bygherre, der byggede med salg for øje.

Note 5: Byggeudvalget under for Vejlby-Risskov Sogneråd fortolkede Friis og Molktes arkitektur meget stramt ved godkendelsen af de enkelte blokke. Boligforeningen klagede og F&M kommenterede klagen med bl.a.“Deklarationen angiver klart husenes hoved disposition, af hvilke elementer råhusene skal opbygges, hvilke materialer der udvendigt må anvendes, og hvordan målforholdene skal være. Når disse forholdsvis strenge krav er opfyldte, er det af den største vigtighed, at husene i øvrigt, i indretning og detailudformning bliver så rigt varierede som overhovedet muligt” 

Hvilken adresse har så resten af fællesarealet???????

Mere historie?

Gå ind på ejendomsarkivet, så kan du se alle sagsakterne for hver blok.