Mange bygherrer

Vejby Risskov Kommune planlagde allerede i begyndelsen af 60’erne hele området, inkl. Vejlby Vænge, Kildehøjen og villakvarteret nord for højene.

Fredensbjergparken blev godkendt i 1966 og udstykket samme år. I samarbejde med Friis og Moltke blev der i 1967 udformet den deklaration, vi alle kender.

Arbejdet blev udbudt, blok for blok, til forskellige bygherrer, som det ses nedenfor. De fleste bygherrer byggede med salg for øje; men nogle blokke blev opført som almennyttige boliger og udlejet indtil boligforeningerne solgte dem i begyndelsen af 00’erne.

I slutningen af 60’erne blev der generelt bygget meget og det var svært at få solgt husene i begyndelsen. Derfor blev flere adskillige huse udlejet i nogle år. Nogle lidt for kreativt, jf. note 1.

Note 1 Hele blokken blev udlejet som enkeltværelser, hvilket var i strid med deklarationen og med købsaftalen med Vejlby Risskov Kommune. I efteråret 1969 blev samtlige 75 beboere opsagt med 1 måneds varsel efter at Vejlby Risskov Kommune havde påtalt det.

Note 2 Tømrermester Madsen gik konkurs midt i byggeprocessen. Han nåede at få 4 rækkehuse solgt; men resten var under bygning. Nogle af hans underentreprenører slog sig sammen og købte konkursboet. De næste 4 rækkehuse (83-89) var halvfærdige og blev solgt omkring årsskiftet 70/71. Men resten trak ud. Det var dårlige tider og kommunen måtte udstede adskillige påbud for at få arbejdet i gang, så 91-105 kunne bygges færdige.

Note 3 En entreprenør fik i 1996 tilladelse til at bygge en samlet bebyggelse på 14 lejligheder med fælles vaskeri og tørrerum. Grunden og tilladelsen blev solgt til Boligforeningen af 1983.

Stort set alle beboere på Jættehøjen – og en del andre – klagede til kommunen over at den havde givet dispensationer og at der ikke havde været nabohøring:

1. Beboelsen var ikke i overensstemmelse med deklarationen.
2. Der var ikke afsat 2 parkeringspladser til hver beboelse, som det ellers var kravet i Aarhus.
3. Det var ikke afklaret, hvordan de 14 lejligheder skulle bidrage til fællesudgifterne.

Sagen kørte over lang tid med anker til Boligministeriet. Så gik den i stå, fordi regeringen lavede en pause i nybyggeri af almennyttige boliger.

Da det blev ophævet i 1999 erklærede kommunen, at 14 boliger ville kræve en lokalplan og det var man ikke interesseret i, fordi man forudså mange klager.

Da boligforeningen ikke ville bygge 7 almennyttige lejeboliger i den størrelse, blev projektet solgt til en lokal bygherre.

Mere historie?

Gå ind på ejendomsarkivet, så kan du se alle sagsakterne for hver blok.