Hvorfor en forretningsorden?

Udvalg er ikke nævnt i vedtægterne, selvom foreningen har haft udvalg i mindst 40 år.

Når vedtægterne ikke nævner udvalg, siger de foreningsretlige principper, at det er op til generalforsamlingen at beslutte, hvordan spillereglerne skal være.

Forretningsordenen fastlægger således fælles spilleregler for alle udvalg med eget budget.

Forretningsorden for udvalg under Fredensbjergparkens Grundejerforening.

(Vedtaget på generalforsamlingen 25/10 2025.)

1. Denne forretningsorden gælder for alle udvalg i Fredensbjergparkens Grundejerforening med eget budget. Udvalg uden eget budget kan nedsættes ad-hoc.

2. Udvalg nedsættes af Grundejerforeningens generalforsamling og deres mandat fortsætter indtil Generalforsamlingen nedlægger dem.

3. Generalforsamlingen fastsætter det maksimale antal medlemmer i de enkelte udvalg, herunder det maksimale antal suppleanter.

4. Udvalgene konstituerer sig selv.

5. Forud for den ordinære generalforsamling (senest ultimo september) fremsender hvert udvalg forslag til bestyrelsen:
– Aktivitetsplanen for det kommende år og det tilhørende budget.
– For enkeltprojekter med et samlet budget på over 50.000 kr.: beskrivelse af projektet, tidsplan og budget.
– Status for aktivitetsplan og projekter, vedtaget på sidste års generalforsamling.

6. Udvalgenes planer, budget og status offentliggørelse af bestyrelsen forud for generalforsamlingen.

7. Udvalgene informerer i løbet af året om projekter og aktiviteter på Grundejerforeningens hjemmeside.

8. Medlemmerne kan fremsende ændringsforslag til de foreslåede aktivitetsplaner og projekter i henhold til vedtægterne. Ændringsforslag bør indeholde plan og budget for ændringerne

opret ny bruger

Udfyld formularen