Vedtagelser på generalforsamlingen 21/10 2025.
Bemyndigelse til Grøntudvalget
Grundejerforeningens bestyrelse indgår rammeaftaler med eksterne leverandører.
Rammeaftaler aftales i samarbejde med Grundejerforeningens Grøntudvalg.
Generalforsamlingen bemyndiger Grundejerforeningens Grøntudvalg til at indhente tilbud og forestå ren- og vedligeholdelsen af fælles områder i Fredensbjergparken i henhold til rammeaftalen.
Bestyrelsen godkender forretningsgangen for indsendelse af fakturaer til kommunen.
Bemyndigelsen gælder indtil Generalforsamlingen beslutter anderledes.
Forretningsorden for grøntudvalget.
- Denne forretningsorden gælder for alle udvalg i Fredensbjergparkens Grundejerforening med eget budget. Udvalg uden eget budget kan nedsættes ad-hoc.
- Udvalg nedsættes af Grundejerforeningens generalforsamling og deres mandat fortsætter indtil Generalforsamlingen nedlægger dem.
- Generalforsamlingen fastsætter det maksimale antal medlemmer i de enkelte udvalg, herunder det maksimale antal suppleanter.
- Udvalgene konstituerer sig selv.
- Forud for den ordinære generalforsamling (senest ultimo september) fremsender hvert udvalg forslag til bestyrelsen: 1) Aktivitetsplanen for det kommende år og det tilhørende budget. 2) For enkeltprojekter med et samlet budget på over 50.000 kr.: beskrivelse af projektet, tidsplan og budget. 3) Status for aktivitetsplan og projekter, vedtaget på sidste års generalforsamling.
- Udvalgenes planer, budget og status offentliggørelse af bestyrelsen forud for generalforsamlingen.
- Udvalgene informerer i løbet af året om projekter og aktiviteter på Grundejerforeningens hjemmeside.
- Medlemmerne kan fremsende ændringsforslag til de foreslåede aktivitetsplaner og pro-jekter i henhold til vedtægterne. Ændringsforslag bør indeholde plan og budget for ændringerne.