Er dit rækkehus bevaringsværdigt?
Aarhus Kommune, dvs. Lokalt Kulturmiljørådet, er i gang med at vurdere alle bygninger, hvor taget i brug før 31/12 1969.
Tillæg nr. 179 til Kommuneplan 2017 vedr. vurdering af bevaringsværdige bygninger (1-4) i Vejlby Risskov blev godkendt af Byråds mødet den 29. oktober 2025; men det var for sent til at få tillægget endeligt vedtaget som et tillæg til Kommuneplan 2017. I stedet ændres det til tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2025 og sendes i offentlig høring i januar 2026.
På højene er omkring halvdelen af husene i 2025 blevet vurderet med bevaringsstatus 3 eller 4. De resterende er først taget i brug 1/1 1970 eller senere og kommer med i de kommende år.
Se hvilke huse, der er med i denne runde på kortet nedenfor – eller på denne liste.
Ejere af bevaringsværdige bygninger modtager et brev, når tillægget sendes i høring med oplysninger om høringsperiode og link til høringsportalen Deltag Aarhus, hvor tillæg, kort og beskrivelser mv. findes.
Generelt:
En bevaringsværdi gælder kun bygningens udvendige facader.
At et hus er bevaringsværdigt, er ikke det samme, som at det er fredet. En fredet bygning knytter sig både til husets indre og ydre og har en særlig national betydning, mens bevaringsværdigt hus udelukkende knytter sig til det ydre og har en særlig lokal eller regional betydning.
Hvis dit hus bliver udpeget som bevaringsværdigt i kommuneplanen, kan du stadig bygge om, bygge til og vedligeholde dit hus som hidtil efter plan- og byggelovgivningen.
Aarhus Kommune kan stille særlige vilkår i forbindelse med, at du ansøger om en byggetilladelse for at sikre, at ændringerne bidrager til at opretholde eller forbedre bevaringsværdien i dit hus eller miljøet. En bevaringsværdi hindrer ikke udvikling af din ejendom, men gør os bedre i stand til at kunne hjælpe med gode råd og vejledning i forbindelse med en plan- og byggesagsbehandling.
Vi har stillet Lokalt Kulturmiljørådet nogle spørgsmål:
Hvad betyder bevaringsværdi 3 hhv. 4 i praksis for ombygninger?
Registrering af bevaringsværdige bygninger har ingen direkte retsvirkninger for borgerne. Det betyder, at udpegningen ikke i sig selv giver ejeren nye bindinger i en kommende byggesagsbehandling.
Den fastsatte bevaringsværdi skulle dog gerne betyde, at vi får et fokus og en bevidsthed om vores fælles kulturarv, og vil i mange tilfælde kunne bruges til at fremme dialogen i byggesagsbehandlingen vedrørende om- og tilbygninger m.v. for at sikre, at ændringerne opretholder eller styrker bygningens kvaliteter. Registreringerne er dermed et vigtigt værktøj til at rette opmærksomhed på de værdier, der er værd at bevare.
Hvorfor er der forskel, så nogle rækkehuse har 3 og andre 4?
Lokalt Kulturmiljørådet vurderer bygningerne ud fra 4 kriterier; arkitektur, kulturhistorie, miljø og originalitet og en ’samlet’ en bevaringsværdi. Bevaringsværdien er ikke et gennemsnit af de 4 kriterier, da et af punkterne kan vægte højere end de andre.
I Fredensbjergparken vægter miljøet højt, da hvert rækkehus indgår i et stærkt sammenhængende miljø og er uundværlig for bebyggelsen.
Nogle huse har fået 3 fordi de står let aflæselige ift. den originale arkitektur og materialer, mens andre huse har fået 4 på grund af at de står sløret ift. originaliteten med ændringer i materialer, facader eller med tilbygninger.
Betyder den forskel (3 og 4), at der er begrænsninger for en eventuel køber, hvis der skal laves de nødvendige ændringer af facaden?
Det er stadig planloven, bygningsreglementet og eventuelle servitutter der er gældende i en evt. byggesagsbehandling/ansøgning om byggetilladelse. Bevaringsværdien bruges således at få fokus på husets og bebyggelsens oprindelige kvaliteter, og som et redskab til at starte en dialog om at ændringer foretages i overensstemmelse med husenes oprindelige arkitektur, kvaliteter og helheden – så bevaringsværdien ikke forringes, med derimod fastholdes eller forbedres.
Mange har lavet mindre om- og tilbygninger.
F.eks.:
• Små vinduer i gavle
• En glastilbygning på bagsiden, så længe vi ikke går uden for muren
• Ændring af facaden, så vinduer går helt til fundament.
• Etc.
Sker der ændringer i disse muligheder?
Svar: Det er altid den enkelte ejers ansvar at overholde Byggeloven, Bygningsreglementet eller eventuelle servitutter – jfr. bygningsreglementet §5 stk. 3 er der altid krav om en byggetilladelse, hvis man laver en tilbygning, da dette bl.a. udvider etagearealet. Hvis I har yderligere spørgsmål hertil – eller er i tvivl om, hvornår der er krav om byggetilladelse, bedes I henvende dig til Byggeri
